Om os
Erhvervskvinder i Syd er en dynamisk lokal forening i Sønderborg.
Hvem er vi?
Erhvervskvinder i Syd er et fagligt og socialt netværk for kvinder, der kan og vil bidrage. Vores medlemmer er selvstændige, ledere eller specialister i deres felt - alle med tilknytning til Sønderborg-området.
Foreningen blev stiftet i 2007 og har siden 2016 stået på egne ben, så vi kan udvikle netværket i den retning, medlemmerne ønsker. Vi mødes til netværksaftener, virksomhedsbesøg, foredrag og mindre hjemme-hos-møder, hvor der er plads til både faglig sparring og gode samtaler.
Formålet er enkelt: at skabe relationer, inspirere til udvikling, dele viden på tværs af brancher og sektorer og gøre erhvervskvinder synlige lokalt.
Bag netværket står en bred kreds af kvinder fra både private virksomheder og den offentlige sektor. Lær vores medlemmer at kende og se, hvad de arbejder med og kan tilbyde - måske er der en samarbejdspartner, du ikke vidste var lige om hjørnet.